Release 1.13.0 – Nye funktioner og forbedringer
Den nye version 1.13.0 indeholder en række forbedringer og nye funktionaliteter i både borger- og medarbejderløsningen for Kommunal PRO og i KAM.
Herunder kan du læse mere om de vigtigste ændringer i releasen:
Ny startside
Medarbejdere får nu adgang til en ny startside via knappen "Startside" i topmenuen. Her præsenteres flere valgmuligheder, og siden er designet til at kunne fremvise kommende funktioner i fremtidige releases.
Massetildeling af planer til borgere
Det bliver nu muligt at lave massetildeling af planer til borgere.
Sådan gør du:
Medarbejderen kan trykke på 'Tildel plan til flere' under startsiden, hvor følgende informationer udfyldes
- Vælg målgruppe for planen.
a. Har borgeren allerede et forløb, der svarer til målgruppen, vil planen tildeles i dette forløb.
b. Har borgeren ikke et forløb, der svarer til målgruppen, vil sådan et forløb automatisk blive oprettet. - Vælg lovhjemmel for planen.
- Vælg planen.
a. Her kan kun vælges planer, der har tilkoblet en organisation, der svarer til din brugers organisation. - Upload en CSV-fil med de borgere, som du vil sende planen ud til.
a. Her er det meget vigtigt, at CPR-numre på borgeren står i første kolonne. Er der flere kolonner skal disse være semikolonseparereret.
b. CSV filen kan både indeholde borgere der er oprettet og ikke er oprettet i Kommunal PRO. Hvis ikke de er oprettet, vil de automatisk blive oprettet.
Når medarbejderen trykker på 'Tildel plan til borgere' vil de se et overblik, der viser, hvor langt systemet er med at tildele planerne. Hvis der opstår fejl i forbindelse med oprettelse af borger, forløb eller tildeling af plan listes de CPR numre, som ikke har fået tildelt planen.
Ovenstående information ses også i en særskilt nyhed, hvor de understøttes af billeder.
Ændret tid for inaktivitet
Tiden for automatisk log ud ved inaktivitet ændres fra 30 minutter til 2 timer.
Skelne start og slutskemaer i Uddata
Det er nu muligt at se det medarbejdervendte navn, der angives ved tildeling af spørgeskema i planen, når der laves et udtræk. Herved er det muligt at skelne start og slutskemaer fra hinanden, når de indgår i samme plan.
Angivelse af national fortolket visning
Link til borgerløsningen under stamdata
Linket til borgerløsning under stamdata er ændret til et kortere link (https://rn.dk/proborger).
Guide borgere videre til næste spørgeskema
Hvis borgere har mere end ét spørgeskema tilgængelig i borgerløsningen, vil de nu blive guidet videre til næste spørgeskema. Når borgeren trykker indsend, vil de blive mødt en boks, der siger "Klik på knappen 'Næste' for at gå videre til udfyldelse af næste spørgeskema". Her vil navnet på det næste spørgeskema stå og de kan vælge at trykke 'Næste' eller 'Tilbage til mit overblik'.
Scroll up til manglende spørgsmål
Vi håber, at I bliver glade for de nye funktioner i den nye release.
Venlig hilsen
Kommunal PRO forvaltning