Disputatsforsvar ved Thomas Starch-Jensen

Tirsdag den 23. september forsvarer overtandlæge ved Kæbekirurgisk Afdeling Thomas Starch-Jensen sin doktorafhandling omhandlende metoder og materialer ved genopbygning af kæbeknoglen i forbindelse med indsættelse af tandimplantater.
Thomas Starch-JensenDet kan ofte være svært – eller helt umuligt – at sætte tandimplantater i den bagerste del af overkæben, fordi bihulen udvider sig, og kæbeknoglen svinder ind, når man mister tænder.

Derfor er det ofte nødvendigt at bygge kæbeknoglen op, så der bliver plads og højde nok til at indsætte implantater. Tandlæger brugt forskellige operationsmetoder og materialer til at forstærke kæbeknoglen i den bagerste del af overkæben, men materialerne har forskellige egenskaber, og der findes ikke klare, forskningsbaserede retningslinjer for, hvad der er bedst at gøre. Formålet med Thomas Starch-Jensens afhandling er derfor at finde frem til den mest velegnede operationsmetode og det bedste materiale til at genopbygge kæbeknoglen – med mindst muligt ubehag for patienten og størst mulig chance for et godt og holdbart resultat.

Afhandlingen bygger på 20 videnskabelige artikler, som omfatter både laboratorieforsøg, kliniske undersøgelser og systematiske reviews af eksisterende forskning. Samlet set viser resultaterne, at opbygning af kæbeknoglen i den bagerste del af overkæben giver meget høj succesrate for både implantater og de tænder, der sættes ovenpå. Der ses kun lidt knogletab omkring implantaterne, en tydelig gevinst i knoglen inde i bihulen, få komplikationer og generelt høj tilfredshed hos patienterne – uanset hvilken metode eller hvilket materiale, der bruges.

Dog peger afhandlingen på, at valget af metode og materiale bør tilpasses den enkelte patient. Det afhænger især af, hvor meget kæbeknogle der er tilbage, og hvor lange implantaterne skal være. Resultaterne viser nemlig, at den mængde ny knogle, der dannes i bihulen, hænger tæt sammen med den valgte operationsmetode, hvor langt implantatet stikker ind i bihulen, og hvilket materiale der bliver brugt.

Tid og sted

Forsvaret finder sted tirsdag den 23. september kl. 13-17 og afholdes i Medicinerhuset auditorium. Alle interesserede er vekomne.

Bedømmelsesudvalg

  • Andreas Thor, professor, DDS, PhD 
    Department of Surgical Sciences, Upsala University, Uppsala, Sweden.
  • Tara Aghaloo, professor, DDS, MD, PhD
    Section of Oral and Maxillofacial Surgery, The University of California, Los Angeles, USA.
  • Søren Kold, professor, MD, PhD (formand)
    Head of Limb Lengthening and Reconstruction, Department of Orthopedics and Department of Clinical Medicine, Aalborg University, Denmark