På KOMPASSET bruges relationen som en grundlæggende metode i både samvær og samtale med de unge. Der fokuseres på at give de unge positive stabiliserende erfaringer i det sociale samvær og på at opbygge en tro på, at det på trods af udfordringer og konflikter er muligt at bevare / genetablere kontakt. Personalet på KOMPASSET repræsenterer ”det stedfortrædende håb”. Det betyder, at personalet ser de unge, som mere end problemskabende symptomer og adfærd og dermed giver plads til kvaliteter (udfordringer og ressourcer) hos den unge, som vedkommende sjældent eller aldrig har beskæftiget sig med.
Det betyder ikke, at de ansatte på KOMPASSET skaber illusionen om, at alt kan lade sig gøre, men derimod betoner de ansattes overfor de unge, at det ikke er muligt at vide, hvad der kan lade sig gøre, før vi er i gang med at gøre det. De ansatte på KOMPASSET fokuserer på, at der er mange mulige udfald på trods af et ringe udgangspunkt. Med en kærligt insisterende vedholdenhed i interaktionen sker det ofte: At det pludselig OK at gå op i skolearbejdet eller glæde sig til at komme på værkstedet, at der er tid og ro til at spille brætspil, lave perleplader eller armbånd og at det faktisk føles rart og tilfredsstillende at lave mad eller gøre rent på værelset.